Hvor mange mon der er i kirken?

Når jeg en dag er gået bort og skal begraves, hvor mange mennesker kommer mon så i kirken fordi det lige er mig de gerne vil tage afsked med, fordi de har et behov for at sige farvel og ikke bare fordi man "bør" vise sig?

Baggrunden for mine tanker
En i min mands familie er død og i de år han og jeg har været sammen, er blevet gift, har fået børn, har jeg aldrig mødt damen og har endda kun sporadisk hørt hende omtalt, endda langt fra med lovprisende ord. Endda på trods af at hun burde betragtes som et tæt familiemedlem, det har hun altså bare aldrig været.

På trods af alt det ovenstående, ja så har det altså voldt min mand mange kvaler hvor vidt han skulle deltage i hendes begravelse eller ej.

Når det bliver min tur til at tage herfra
Selv om jeg langt fra har planer om at forlade jorden lige foreløbig, ja så sætter det altså nogle tanker i gang hos mig. Faktisk ikke kun tanker men også helt reelle ønsker.

Jeg ønsker, håber og tror på at alle uden undtagelse deltager i min begravelse fordi de gerne vil være der, når nu døden alligevel ikke kan være anderledes. Jeg vil ikke have at der er et eneste menneske med som står der fordi "det bør man", "det hører sig til", "det er det rigtige at gøre", "at vise flaget" osv.

Skal du være i kirken, så vær der fordi du elsker mig, savner mig, mangler mig eller fordi jeg betyder noget for dig. Alle  andre må gerne holde sig væk tak!

Begravelsen vil afspejle mit liv
Om der står 5 mennesker og en præst eller om kirken er fyldt til bristepunktet med den slags mennesker jeg ønsker skal stå der vil tiden vise. Uanset hvad vil jeg jo i hvert fald aldrig finde ud af det.

Skal vi blive i afdelingen om ønsker, så håber jeg at der er mange mennesker, selve antallet er jo sådan set underordnet, men jeg tror fuldt og fast på at mit liv, min måde at være på over for andre og min personlighed er den afgørende faktor.

Så uanset om jeg har et langt eller kort liv vil jeg fremover tænke over at jeg gerne vil være noget for andre mennesker, måske i endnu højere grad end jeg er i dag. Jeg vil betyde noget for de mennesker jeg omgiver mig med, lige som de betyder meget for mig. Jeg vil gøre en forskel for andre, men måske mest af alt være nærværende over for dem jeg allerede kender og for dem jeg i fremtiden kommer til at lære at kende.

Hvis jeg gør en indsats selv, så ved jeg at jeg får lige den begravelse jeg ønsker mig. Hvis ikke, ja så har jeg fejlet hen ad vejen og får som fortjent.